Banen 2024 og frem

Den nye bane er stadig bygget op under samme principper som den gamle.

 

 

Der er en Assensbane, og et kæmpe område med fri fantasi. Her har bjerget fået en noget større rolle. Vi har etableret helix i begge ender af rummet, så der kommer også kørsel i mange forskellige lag. Vi vil udfordre os selv med signaler denne gang. Ikke virklighedstro signaler, men signaler for om en blok er fri eller ej. Om toget må køre eller ej.

 

Vi har stadig en hovedbane, hvor toget kan køre i begge retninger uden at køre sammen. Der er en del flere side baner, og individuelle baner. Den fuldautomatiske bjergbane vil også blive genskabt. Selve banen er som sagt en stor plade med en helix i hver ende. Fra hjørne til hjørne skal være en bjergkæde, hvor toget snor sig ind og ud af tunneller. Med dale, bjergbyer og meget mere. På den anden side af bjerget har vi en storby, og et godsranger område. Vi forbinder fantasibanen med Tommerup station via en bane langs væggen hvor man kører igennem ”Kolding” og over ”Lillebæltsbroen” Så rammer vi Tommerup, hvor man enten kan vende rundt, eller fortsætte til Assens.

 

Som noget nyt på denne bane, har vi en
sækbanegård. Dette er for at skabe noget mere liv til vores køreaftener. Så vi ikke bare skal køre i hælene på hinanden. Men også bare for at prøve noget nyt. Indimellem alle skinnerne og bjergene har vi også en bilbane.

 

Følg modeljernbanen på Facebook